Udredning for cøliaki: blodprøve og vævsprøve

Udredning for cøliaki foregår hos lægen og består typisk af blodprøver og en vævsprøve fra tyndtarmen. Vigtigst for forløbet: man skal fortsætte med at spise almindelig mad med gluten, indtil alle undersøgelser er afsluttet. Siden beskriver forløbet i grove træk, så det er lettere at vide, hvad man kan spørge lægen om. Den kan ikke bruges til at stille en diagnose selv.

Hvorfor skal man have undersøgelser?

Symptomer på cøliaki ligner symptomer på mange andre tilstande. Du kan læse mere om dem på siden om symptomer, der kan give mistanke om cøliaki. Symptomerne alene kan ikke afgøre, om der er tale om cøliaki, og derfor bruges målinger i blodet og en prøve fra selve tarmen. Hvad der er relevant i det enkelte tilfælde, vurderer lægen.

Glutenallergi test: blodprøven

Søger man på „glutenallergi test“, handler det i praksis ofte om blodprøver for cøliaki. Ifølge sundhed.dk måler man her antistoffer i blodet. Typisk er det transglutaminase-antistoffer og antistoffer mod deamideret gliadinpeptid. Antistoffer mod enzymet transglutaminase er i lægelig sammenhæng den mest anvendte laboratorietest ved mistanke om cøliaki.

Der bliver også ofte taget andre blodprøver for at undersøge, om kroppen mangler noget, fx blodprocent, mineraler og vitaminer. Resultaterne tolkes af lægen. En blodprøve er et led i udredningen, ikke hele svaret.

Vævsprøven og kikkertundersøgelsen

Sundhed.dk beskriver en vævsprøve (biopsi) fra tolvfingertarmen som den undersøgelse, der kan bekræfte diagnosen endeligt. Prøven tages ved en gastroskopi, også kaldet en kikkertundersøgelse, hvor lægen fører et tyndt instrument gennem spiserør og mavesæk og ned i tolvfingertarmen. Lægen eller hospitalet fortæller, hvordan undersøgelsen foregår.

Ved cøliaki ses ofte, at tarmens små trævler (villi) er fladtrykte. Det kaldes villusatrofi. Tilstanden skyldes en betændelsesreaktion, som immunsystemet sætter i gang, når der er gluten i maden.

Hvorfor skal man ikke starte på glutenfri kost på forhånd?

Mange vil gerne afprøve glutenfri mad, mens de venter på svar. Det frarådes i forløbet: Sundhed.dk skriver, at man skal fortsætte med almindelig kost, indtil undersøgelserne er færdige. Hvis man holder op med gluten før prøverne, kan prøverne blive misvisende. Så kan det blive svært at få en klar diagnose.

Hvis du allerede er begyndt på glutenfri kost, så fortæl det til lægen i stedet for at skjule det. Lægen kan fortælle, hvordan det påvirker undersøgelsen.

Overvejer du en test, du selv køber uden om lægen, så spørg først lægen. Tal med din læge, hvis du er i tvivl.

Oplysninger, der kan hjælpe lægen

Sundhed.dk nævner, at følgende oplysninger kan være nyttige i udredningen:

• et familiemedlem med cøliaki (tilstanden har en arvelig komponent)
• gentagen jernmangel
• en mave, der har været følsom, fx ved infektioner

Det kan være en hjælp at skrive stikord ned inden samtalen med lægen.

Udredning af børn

Sundhed.dk beskriver, at lægerne hos små børn i nogle tilfælde kan lade barnet spise gluten i en periode, hvorefter der tages en ny vævsprøve. Formålet er at afklare, om barnet skal have glutenfri kost resten af livet, eller om problemet har haft en anden årsag. Hvis der er tale om dit barn, er det børnelægen, der planlægger forløbet. Læs mere på siden om børn og cøliaki.

Efter udredningen

Når diagnosen er stillet, henviser lægen sædvanligvis til en klinisk diætist. Det er et nyt kapitel med mange praktiske spørgsmål, som er samlet på siden om de første uger efter diagnosen. Ifølge sundhed.dk anbefales også en knoglescanning (DXA) inden for det første år efter diagnosen. Det aftaler du med lægen.

Overblikket over tilstanden findes på siden Hvad er cøliaki?, og du kan vende tilbage til forsiden om glutenallergi og cøliaki. Sundhed.dk har selv en samlet oversigt over cøliaki i Patienthåndbogen.