Ordbog: cøliaki fra A til Å

Her er de ord, du oftest møder om cøliaki, undersøgelser og glutenfri kost, forklaret kort og i alfabetisk rækkefølge. Ordbogen beskriver begreberne. Den kan ikke bruges til at stille en diagnose. Er du i tvivl om dine egne symptomer, så tal med din læge.

Kan man få glutenallergi som voksen?

I daglig tale bruges „glutenallergi“ ofte om cøliaki. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk kan cøliaki opstå i barndommen, men også først i voksenalderen. Hvordan ordene hænger sammen, står under begreberne. Flere svar om emnet finder du under spørgsmål og svar.

A

Antistof. Et protein, som immunforsvaret danner. Ved udredning for cøliaki måler en blodprøve bestemte antistoffer, fx mod transglutaminase. Se også udredning.

Autoimmun. Betegner en tilstand, hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler. Cøliaki regnes som en autoimmun sygdom, og tilstanden holdes ved lige, så længe der indtages gluten.

Avenin. Havres prolamin, altså det lagerprotein i havre, der svarer til gliadin i hvede. Havre indeholder en anden type protein end hvede. Sundhed.dk skriver, at almindelige havreprodukter ofte er forurenet med andre kornsorter, og at nogle personer med cøliaki også reagerer på havre. Tal med lægen eller en klinisk diætist om havre.

B

Biopsi. En vævsprøve. Ved cøliaki tages den fra tyndtarmen under en gastroskopi. Vævsprøven er den undersøgelse, der kan bekræfte diagnosen.

C

Cøliaki. En sygdom, hvor immunsystemet reagerer unormalt på proteinet gluten. Reaktionen giver betændelse i tyndtarmens slimhinde og nedbryder tarmtrævlerne. Tilstanden er livslang og har en arvelig komponent. Læs mere under hvad er cøliaki.

D

Dermatitis herpetiformis (DH). En sjælden hudsygdom, der klør intenst, og som næsten kun ses hos personer med cøliaki. Navnet har ikke noget med herpesvirus at gøre. Diagnosen stilles af en læge ved at undersøge en vævsprøve fra huden. Se siden om huden og cøliaki.

Diætist (klinisk diætist). En sundhedsfaglig person med uddannelse i kost og ernæring. Ifølge sundhed.dk henviser lægen sædvanligvis til en klinisk diætist, når der er stillet en diagnose. Se de første uger efter diagnosen.

G

Gastroskopi. En kikkertundersøgelse, hvor et tyndt instrument føres gennem munden, spiserøret og mavesækken til tolvfingertarmen. Under undersøgelsen kan lægen tage en vævsprøve (biopsi).

Gliadin. Et af de to hovedproteiner i gluten (det andet er glutenin). Gliadin hører til gruppen prolaminer og findes i hvede. Blodprøver kan måle antistoffer mod en bearbejdet form, deamideret gliadinpeptid.

Gluten. Et protein i nogle kornsorter, især hvede, rug og byg. Det er stoffet, der gør en æltet dej elastisk. Hos en lille del af befolkningen med en bestemt genetisk disposition kan gluten udløse cøliaki.

Glutenfri. En fødevare, der er mærket „glutenfri“, må ifølge EU-reglerne højst indeholde 20 mg gluten pr. kg. Mærkningen „meget lavt indhold af gluten“ betyder højst 100 mg pr. kg. Detaljer om mærkning findes hos Fødevarestyrelsen.

Glutenin. Det andet hovedprotein i gluten ved siden af gliadin. Sammen giver de to proteiner dejen dens elastiske egenskaber.

K

Krydskontaminering. At gluten utilsigtet havner i en fødevare, der i sig selv ikke indeholder gluten, fx under dyrkning, forarbejdning eller i køkkenet. Sundhed.dk beskriver det som et kendt problem for almindelig havre, der ofte er forurenet med andre kornsorter. Se køkkenet for hverdagen i et fælles køkken.

L

Laktose. Mælkesukker. Sundhed.dk skriver, at mange tåler laktose dårligere, når cøliaki opdages, og at det kan ændre sig, senere i forløbet. Spørg lægen eller en klinisk diætist, hvis du er i tvivl om, hvad det betyder for dig.

M

Malabsorption. Nedsat optagelse af næringsstoffer fra tarmen. Sundhed.dk bruger ordet om følgen af, at tarmtrævlerne forsvinder ved cøliaki.

P

Prolamin. En gruppe plantelagerproteiner med et højt indhold af aminosyrerne glutamin og prolin. Gliadin i hvede, hordein i byg, secalin i rug og avenin i havre er alle prolaminer.

T

Tarmtrævler (villi). Små fingerlignende udposninger i tyndtarmens slimhinde som øger overfladen og dermed optagelsen af næring.

Tolvfingertarm. Den første del af tyndtarmen, lige efter mavesækken. Her tages vævsprøven ved udredning for cøliaki.

Transglutaminase. En gruppe enzymer. Antistoffer mod vævstransglutaminase (TG2) hører til de mest anvendte blodprøver ved mistanke om cøliaki. Ifølge sundhed.dk er det vævsprøven fra tolvfingertarmen, ikke blodprøven, der med sikkerhed kan påvise cøliaki.

Tyndtarm. Den del af tarmen, hvor størstedelen af næringsoptagelsen sker. Cøliaki påvirker tyndtarmens slimhinde.

V

Villi. Se tarmtrævler.

Villusatrofi. Tab af tarmtrævlerne, så slimhinden bliver glattere og overfladen mindre. Det er den slimhindeforandring, som kendetegner cøliaki, og som vævsprøven viser. Se også udredning for cøliaki.

Hvor kan man læse videre?

Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver cøliaki fra sundhedsvæsenets side. Begynd på forsiden om glutenallergi for overblikket.