Hvad er cøliaki?

Cøliaki er en kronisk sygdom, hvor immunsystemet reagerer unormalt på gluten i maden. Reaktionen giver en betændelsestilstand i tyndtarmen, som over tid kan nedbryde de små tarmtrævler, der optager næringsstoffer. Det kaldes villusatrofi. Optagelsen af næringsstoffer bliver derfor dårligere. Tilstanden er livslang, og den kaldes i dagligdagen ofte glutenallergi, selv om den fagligt ikke er en allergi i klassisk forstand. Forskellen forklares på siden om begreberne.

Hvad er gluten?

Gluten er en samlebetegnelse for proteiner i hvede, rug og byg. Man finder dem i alt fra brød og pasta til produkter, hvor kornet er en mindre ingrediens. Havre indeholder et andet, beslægtet protein, avenin. Derfor er havre et særskilt kapitel, som kort er beskrevet i svaret nedenfor.

Hvad kan man ikke tåle, når man har cøliaki?

Ved cøliaki er det gluten fra hvede, rug og byg, som immunsystemet reagerer på. Det gælder også i små mængder. Derfor er mærkningsreglerne i EU så konkrete: Betegnelsen „glutenfri“ må efter EU-reglerne bruges ved højst 20 mg gluten pr. kg, og „meget lavt indhold af gluten“ ved højst 100 mg pr. kg. Kornsorter med gluten hører desuden til de allergener, der skal oplyses om i ingredienslisten på færdigpakkede fødevarer.

Sundhedsmyndighederne beskriver en helt glutenfri kost resten af livet som anbefalingen. Hvordan det foregår i praksis, står under efter diagnosen.

Hvad er transglutaminase-antistof?

Transglutaminase-antistoffer er antistoffer, som immunsystemet danner mod et enzym i kroppen, når cøliaki er til stede. De måles med en blodprøve, ofte sammen med antistoffer mod deamideret gliadinpeptid. Et positivt resultat er en anledning til videre undersøgelse, men en vævsprøve fra tolvfingertarmen er den undersøgelse, der med sikkerhed kan påvise cøliaki. Forløbet er beskrevet på siden om udredning, og fagordene står i ordbogen.

Kan man få cøliaki som voksen?

Ja. Sundhed.dk skriver, at cøliaki kan opstå i barndommen, men også som voksen. Det betyder, at man godt kan have spist gluten uden problemer i mange år og alligevel få diagnosen senere. Hos mange er symptomerne svage eller vage, og sygdommen er til stede i lang tid, før nogen spørger til den. Derfor virker det for nogle, som om den kom pludseligt.

Tilstanden har en arvelig komponent. Et familiemedlem med cøliaki er en oplysning, som kan være relevant for lægen. At have den arvelige disposition er dog ikke det samme som at have sygdommen.

Hvor mange har cøliaki i Danmark?

Den præcise forekomst kendes ikke. Sundhed.dk henviser til en undersøgelse, der skønner, at ca. 0,5 % af den danske befolkning har cøliaki, og at under halvdelen af dem har fået stillet diagnosen.

Wikipedia nævner, at en screening af bloddonorer i Danmark pegede på en forekomst på 0,2 %. Blandt personer med type 1-diabetes har screeninger vist en forekomst på 2–12 %. Tallene stammer fra forskellige undersøgelser og målgrupper og kan ikke lægges sammen til ét tal.

En kort historisk note

Forbindelsen mellem sygdommen og kornprodukter blev ifølge Wikipedia først set i 1900-tallet. I begyndelsen mistænkte man primært kulhydraterne i kornet.

Læs videre

Siden symptomer beskriver de tegn, der er set hos børn og voksne. Børn og cøliaki samler det, der er særligt for børn. Overblikket over hele emnet findes på forsiden, og almindelige spørgsmål er samlet under spørgsmål og svar.

Tal med din læge, hvis du er i tvivl.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.